Dette er et spørgsmål som vi får hver vinter. Der er selvfølgelig flere grunde til at dette overhovedet er et spørgsmål og vi kan høre at det er noget som bliver debateret flittigt hjemme.
Nogle mener det ikke er nødvendigt med en jakke til hunden. Andre mener det modsatte. Man skal selvfølgelig kigge med fornuftige og individuelle øjne på sin hund.
Det er noget som er kommet mere og mere op i tiden, og det er ofte ikke bare en fix idé. Hvis jeg kigger bare 10 år tilbage var det slet ikke så normalt at komme en jakke på sin hund som det er idag. Det var ihvertfald ikke noget som skete hjemme hos os, eller hos mine forældres venner som gik på jagt. Heller ikke selv om der var stiv kuling ved vesterhavet og begge vores hunde var små korthårede Jack Russel Terrier. Nu når jeg tænker tilbage på hvordan de sitrede i deres muskler, selv om de var varme når man rørte ved dem, så får jeg det næsten helt dårligt.
Jeg ved godt der altid vil være nogle som jeg ikke kan få overbevist om at en jakke på hunden er for hundens skyld, men hvis jeg bare kan oplyse nogle om hvor vigtigt dette er, så er jeg rigtig glad. Grunden til at jeg omtaler det som en jakke og ikke tøj, er at jeg syntes der er en forskel. En jakke eller frakke er for hundens helbreds skyld - tøj er for vores skyld. Og det er en helt anden snak.
Man kan jo groft sagt dele spørgsmålet op i to, om hunden skal have jakke på: Ja eller nej. Og hvis du er i tvivl, så er svaret vel ja?
Der er så mange forskellige hunde i dag, men fælles for langt de fleste er, at de bor inde i vores varme stuer og slet ikke producere den mængde uld som de ellers ville og som beskytter dem mod kulden ude i naturen. Derfor skal vi hjælpe dem med at kunne tage overfrakken af og på. Dette er enlig også en meget god metafor, med at tage frakken af og på. For hvis du tager din pelsede ven med ud og gå, hvor det både er vådt og koldt. Nogle pelse suger jo nærmest vandet som en svamp. Når I så kommer hjem kan din hund ikke komme til at “tage frakken af”. I nogle tilfælde tager det flere timer at blive tør helt ind i bunden. Dette kan være koldt at gå rundt med. Specielt hvis man skal ud på en ny lufttur inden man er helt tør igen. Præcis ligesom mennesker, er det hårdt for hundenes kroppe at blive udsat for kulde over tid og dette kan resultere i gigt.
Rigtig mange af de pelsede hunde som fx. Shih Tzu, Bichon Havanais, Pudel, Doodler og Gravhunde kan ikke holde varmen tilstrækkeligt, fordi de ikke har den mængde uld som nogle af de kolde dage kræver. Godt nok er mange af dem langhåret, men bliver frygtelig våde og kolde. Dette er også ofte gældende for ældre hunde. Tempoet er ikke lige så højt som tidligere, pelsen er måske også blevet tyndere, og det eneste jeg ønsker at at din fantastiske Labrador Retriever ikke er helt stivbenet når den rejser sig fra kurven efter en gåtur.
Et rigtig nemt tegn for at se om din hund fryser, er om den sitre og ryster. Også selv om den kun gør det lidt. For hvis hunden ryster betyder det at kroppen begynder at blive kold, og musklerne sitre for at generere varme. Dette hedder hypotermi, og er et signal fra hjernen til kroppen som skal passe på organerne der er vigtige at holde varme.
Husk at det ikke altid behøver at være minusgrader for at det føltes koldt. En god huskeregel er at hvis du selv finder den varme jakke frem på gåturen, kan din hund helt sikkert også godt have brug for det. Også selv om det måske kun blæser.
At give din hund jakke på er hverken til grin eller for sjov. Det er tegn på kærlighed og omsorg. Vores hunde skal gerne blive gamle, være sunde og holde i mange år.